Nordjyder spadserede videre i pokalen

Både Fortuna Hjørring og FC Thy-Thisted Q er klar til kvartfinalerne

Fortuna Hjørring holdt målfest i Odense. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Fortuna Hjørring holdt målfest i Odense. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Både Fortuna Hjørring og FC Thy-Thisted Q spillede sig onsdag aften sikkert videre til kvartfinalerne i Sydbank Kvindepokalen.

Fortuna Hjørring havde ikke nogen problemer med på udebane at gøre det af med Stige Boldklub fra Odense, der til dagligt frister en tilværelse i den fjerdebedste række.

Fortuna Hjørring vandt hele 11-0 efter 5-0 ved pausen. Asii Bertehlsen scorede fire gange, mens debutanterne Maja Merete Hagemann og Luna Sørensen scorede to gange hver. Ida Larsen og Julie Winther, der også debuterede, scorede et mål hver, mens det sidste mål blev sat ind af anfører Laura Frank.

FC Thy-Thisted Q fik mere modstand mod ASA Aarhus fra den næstbedste række, men thyboerne vandt dog 3-0. Rikke Dybdahl scorede to gange, mens Vibeke Hedegaard Andersen stod for det sidste mål.

AaB spiller sin ottendedelsfinale på udebane mod AGF onsdag 6. oktober.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Topchef færdig
Luk