Nordjyske golfspillere blev danske mestre

Sofie Kibsgaard Nielsen og Hamish Brown blev danske mestre i slagspil

Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø Golfklub blev dansk mester i slagspil. Arkivfoto: Bo Lehm

Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø Golfklub blev dansk mester i slagspil. Arkivfoto: Bo Lehm

GOLF:Både Hamish Brown fra Aalborg Golf Klub og Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø Golfklub blev danske mestre, da DM i slagspil søndag blev afsluttet i Holstebro.

Hos kvinderne gentog Sofie Kibsgaard Nielsen dermed sin bedrift fra 2018. Den 21-årige morsingbo sluttede i seks slag under par, og det var et slag bedre end Amalie Leth-Nissen fra Hjortespring Golfklub.

Hos herrerne gik Aalborg Golf Klubs Hamish Brown finalerunden i fire slag under par, og det var udslagsgivende for, at han også blev dansk mester med en samlet score på seks slag under par. Det var tre slag bedre end Christoffer Bring fra Næstved Golfklub, der blev nummer to.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.