Nordjyske ishockeyhold fik fin generalprøve

Både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks sejrede fredag

Thomas Søndergaard scorede sejrsmålet, da Frederikshavn White Hawks besejrede Herning. Arkivfoto: Lars Pauli

Thomas Søndergaard scorede sejrsmålet, da Frederikshavn White Hawks besejrede Herning. Arkivfoto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Om en uge går løs i Metal Ligaen, når klubberne bevæger sig ud til de første kampe i det lange grundspil.

Fredag aften testede flere af holdene sig af, og det ser godt ud for både Aalborg Pirates og Frederikshavn White hawks inden premieren.

Frederikshavn White Hawks vandt hjemme med 3-2 over storsatsende Herning og viste dermed endnu engang, at holdet for alvor ligner et hold, der kan spillede med om de sjove placeringer.

Thomas Søndergaard scorede sejrsmålet, da han udnyttede et overtal i sudden detah til at score til 3-2.

Aalborg Pirates vandt hjemme med 3-1 over Odense Bulldogs, der også bliver holdets modstander i premieren om en uge.

Carl Neill åbnede scoringen i 1. periode, inden Kirill Kabanov og Martin Lefevbre, der begge var med til at vinde det seneste mesterskab, scorede i tredje periode.

Også Frederikshavn spiller hjemme i sæsonpremieren om en uge, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.