Norge smider beruset OL-leder hjem efter anholdelse

En nordmand blev natten til tirsdag anholdt for hærværk i Pyeongchang. Han er nu blevet sendt hjem fra OL.

Den norske OL-delegation er blevet en mand mindre efter hjemsendelsen af en støtteperson. Foto: Reuters/Toby Melville
Sport 14. februar 2018 05:56

Et medlem af den norske OL-delegation er blevet smidt hjem fra Pyeongchang, efter at han natten til tirsdag blev anholdt af sydkoreansk politi.

Ifølge en pressemeddelelse fra den norske topidrætsorganisation Olympiatoppen havde manden en støttefunktion i truppen.

- Han blev natten til tirsdag anholdt af politiet i Pyeongchang for i beruset tilstand at have forårsaget skade.

- Nordmanden var i politiets varetægt natten over, blev afhørt tirsdag og har accepteret at betale for skaderne, lyder det i en pressemeddelelse

Avisen VG erfarer, at manden var særdeles beruset og modsatte sig anholdelse, inden han påførte skader på både en politibil og et civilt køretøj.

Ifølge VG har han allerede betalt bøden på 22.000 norske kroner.

- Det er et disciplinært brud, som er uforenelig med at tilhøre den norske OL-trup. Personen er derfor taget ud af tjeneste, siger topidrætschef Tore Øvrebø i pressemeddelelse.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...