Hobro IK

Ny assistentduo gav Hobro et tidligt løft: - De gjorde en forskel

Jacob Friis og Anders Egholm var lørdag i aktion som assistenttrænerduo, da Hobro mødte Fremad Amager

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Lørdag hentede Hobro et point i en målløs kamp på udebane mod Fremad Amager. Selvom mandskabet er oppe på ni divisionskampe i streg uden sejr, fandt holdet noget, som i høj grad kan bruges i kampen for at undgå nedrykning.

Det fortæller træner Michael Kryger.

- Vi har en god følelse og er glade for at spille en kamp med mange skabte chancer. Det skal til for at vinde, og man er ikke altid herre over, om bolden går ind eller ej, siger cheftræneren.

Til kampen mod amagerkanerne var Jacob Friis og Anders Egholm for første gang med som assistenttrænerduo. Det fungerede godt for cheftræneren.

- De kom ind og gjorde en forskel med deres input og tilstedeværelse i kampen. Det giver et godt løft, så lige nu har vi en pil opad. Mine forventninger er, at vi vinder et par kampe snart og bliver kvit med nedrykningsspøgelset, siger Kryger.

Skive og Vendsyssel vandt begge deres kampe i den indeværende runde i 1. division. Dermed er der henholdsvis fire og fem point ned til de to hold, som Hobro blandt andre kæmper med for at blive i landets næstbedste række.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.