Ny dato fundet til AaB's aflyste pokalkamp
Parterne er blevet enige om at afvikle kampen om en måned
FODBOLD: Mindre end et halvt døgn efter at pokalkampen mellem HB Køge og AaB blev aflyst, har parterne nu fundet en ny dato.
På DBU.dk fremgår det, at opgøret i Sydbank Pokalens 1/8-finale i stedet skal spilles onsdag 27. november kl. 18.00 i Køge.
HB Køge spiller efterårets sidste kamp i NordicBet Ligaen 20. november, så de får syv dages forberedelsestid til pokalkampen. For AaB's vedkommende bliver kampen presset ind mellem hjemmekampene mod AC Horsens søndag 24. november og Hobro IK søndag 1. december.
Det lykkedes ikke at gennemføre den oprindeligt planlagte pokalkamp mod Køge onsdag aften, fordi AaB's materialevogn var strandet på den vestlige side af Storebælt på grund af Storebæltsbroens lukning.
HB Køge var bestemt ikke enige med AaB i, at kampen ikke kunne spilles onsdag, men Divisionsforeningen har siden fastslået, at der var et klokkeklart grundlag til stede for at aflyse. Det siger turneringschef Peter Ebbesen til bold.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.