Vendsyssel FF

Ny nedtur for Vendsyssel: Fik bank på Amager

Vendsyssel FF løb ind i en ny skuffelse søndag eftermiddag

Vendsyssel-træner Johnny Mølby og hans hold løb ind i en ny skuffelse søndag eftermiddag. Arkivfoto: Henrik Bo

Vendsyssel-træner Johnny Mølby og hans hold løb ind i en ny skuffelse søndag eftermiddag. Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:Vendsyssel FF har langt fra levet op til forventningerne efter sidste sæsons nedrykning fra Superligaen, og søndag løb vendelboerne ind i en ny skuffelse i den næstbedste række.

På udebane blev det til et nederlag på hele 0-3 mod Fremad Amager, der ellers havde tabt de seneste tre kampe i Nordicbet Ligaen med en samlet måldifference på 0-11.

Mod Vendsyssel kom Fremad Amager dog på sejrskurs allerede midtvejs i første halvleg, hvor Markus Bay gjorde det til 1-0. Efter pausen blev ydmygelsen total for Vendsyssel, der måtte se Reda Rabei og Samson Iyede cementere hjemmeholdets sejr.

Nederlaget betyder, at Vendsyssel FF er placeret på femtepladsen med 22 point efter 17 kampe. Der er 11 point op til den oprykningsgivende førsteplads, mens der til gengæld kun er fire point ned til holdene under nedrykningsstregen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst