Ny sportsjournalist hos Nordjyske

Simon Ydesen skifter fra Sjællandske Medier til Det Nordjyske Mediehus

Simon Ydesen startede 1. april hos Det Nordjyske Mediehus. Foto: Lars Pauli

Simon Ydesen startede 1. april hos Det Nordjyske Mediehus. Foto: Lars Pauli

AALBORG:Den opmærksomme læser har måske bemærket, at der er dukket et nyt skribentnavn op på sportshistorierne på Nordjyske.dk.

Forklaringen er, at Det Nordjyske Mediehus pr. 1. april har ansat Simon Ydesen som sportsjournalist. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Sjællandske Medier, hvor han har været ansat gennem de seneste 11 år.

Simon er 36 år og opvokset i Hundelev mellem Løkken og Hjørring.

Han blev færdiguddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2010 efter en praktikperiode på Horsens Folkeblad. Han har også dækket superligafodbold for Ritzau og arbejdet som pressemedarbejder hos Esbjerg fB.

- Det er et decideret drømmejob. Lige netop jobbet som sportsjournalist hos Det Nordjyske Mediehus har altid været et job, som jeg har ønsket at prøve kræfter med, siger Simon Ydesen.

Simon Ydesen kommer til at beskæftige sig med alle dele af Nordjyskes sportsdækning.

- Jeg ser frem til at arbejde professionelt med de hold og atleter, som jeg langt hen ad vejen har fulgt af lokalpatriotisk interesse de seneste mange år. Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre sportsinteresserede nordjyder klogere på, hvad der rører sig i sportens univers, siger den nyansatte sportsjournalist.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.