Aalborg

Officielt: Norsk fløj bliver i Aalborg Håndbold

Sebastian Barthold har forlænget kontrakten med Aalborg Håndbold

Sebastian Barthold bliver i Aalborg Håndbold. Arkivfoto: Peter Mørk
Sebastian Barthold bliver i Aalborg Håndbold. Arkivfoto: Peter Mørk Peter Mørk

HÅNDBOLD: Sebastian Barthold skal også i de kommende to år passe venstre fløj i Aalborg Håndbold.

Nordmanden har således forlænget sin kontrakt med de danske mestre, så den nu gælder til sommeren 2022, fortæller Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til at fortsætte i Aalborg, hvor jeg trives rigtig godt både på og udenfor banen. Min tid i Aalborg Håndbold har budt på mange store håndboldoplevelser, og jeg vil kæmpe hårdt for at være med til at sikre mere succes til klubben og de mange fantastiske fans, siger Sebastian Barthold.

Også i Aalborg Håndbold er glæden stor over, at man holder på venstrefløjen, der i denne sæson er Aalborg-topscorer med 133 mål.

- Sebastian er en utrolig dygtig spiller, og han er ikke blot rigtig vigtig for os på banen, men han udfylder også en stor rolle i omklædningsrummet. Han har i en lang periode vist, at han kan præstere på et rigtig højt og stabilt niveau, og vi glæder os meget til at fortsætte samarbejdet, siger direktør Jan Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden