Fortuna Hjørring

Opvågning: Så stemplede Fortuna Hjørring foråret i gang

Vendelboerne har ikke råd til flere pointtab i jagten på DM-guldet, og det gik ud over BSF

Foto: Bente Poder

Foto: Bente Poder

FODBOLD:Efter det skuffende pointtab i forårspremieren på udebane mod KoldingQ efterlod Fortuna Hjørring ingen tvivl, da de søndag på hjemmebane tog imod BSF i 3F ligaens slutspil.

Efter mindre end syv minutters spil var vendelboerne allerede foran 2-0, og derfra blev det cruise control på vej mod en såre fortjent 6-0-sejr.

Landsholdsspilleren Frederikke Thøgersen spillede en fremragende første halvleg og sørgede for assistenten til Caroline Møllers 1-0-scoring, ligesom hun minuttet senere gik solo over en halv banehalvdel og øgede til 2-0.

Fortuna Hjørring mod BSF i kvindernes 3F liga. Foto: Bente Poder

Fortuna Hjørring mod BSF i kvindernes 3F liga. Foto: Bente Poder

Så tog Fortuna sig en slapper på skarpheden i en halv times tid, selvom det ikke skortede på tilbud i et ensrettet kampbillede. Men i det 36. minut tryllede Frederikke Thøgersen igen i højresiden og lagde bolden perfekt til rette til Sara Thrige, der kunne skubbe 3-0 i tomt net.

Det blev også 4-0 før pausen efter et hjørnespark, som BSF-keeperen ikke kunne holde, og så skubbede Sara Holmgaard med låret bolden det sidste stykke ind over stregen.

I starten af anden halvleg havde Frederikke Thøgersen flere chancer for at blive dobbelt målscorer, men Fotunas skarphed var ikke lige så udtalt i de sidste 45 minutter. Det blev alligevel 5-0 i det 56. minut, da stortalentet Emma Snerle fra kanten af feltet lagde bolden fladt over i det lange hjørne.

Fortuna Hjørring mod BSF i kvindernes 3F liga  Foto: Bente Poder

Fortuna Hjørring mod BSF i kvindernes 3F liga Foto: Bente Poder

BSF havde kun én afslutning indefor målrammen i kampen, og den kom i slutfasen - uden at volde Hannah Seabert nogen problemer.

I stedet blev det 6-0 ét minut før tid, da indskiftede Lise Dissing lagde bolden perfekt ind til Sanni Franssi.

Med sejren lukkede Fortuna Hjørring lidt af huller til Brøndby, så de nu er fire point efter topholdet. De to titelaspiranter mangler fortsat to indbyrdes møder i foråret, som bliver afgørende for DM-guldets placering.

Kampfakta:

Mål: 1-0 Caroline Møller Hansen (6.), 2-0 Frederikke Thøgersen (7.), 3-0 Sara Thrige (36.), 4-0 Sara Holmgaard (38.), 5-0 Emma Snerle (56.), 6-0 Sanni Franssi (89.)

Tilskuere: 206

Opstilling Fortuna (4-3-3): Hannah Seabert - Sara Thrige, Luna Gevitz, Laila Himle, Sara Holmgaard - Tamires Di Britto (Lise Dissing, 71.), Janelle Cordia, Emma Snerle (Caroline Rask, 62.) - Frederikke Thøgersen - Caroline Møller Hansen (Florentina Olar, 62.) - Sanni Franssi

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst