Ishockey

Opvarmning til Final-4 er begyndt: Alle kigger på Aalborg Pirates

Se billederne fra nyskabelsen Media Day - opvarmningsfesten til Metal Cuppen i ishockey, der brager løs fredag i Aalborg

I forreste række borgmester Thomas Kastrup-Larsen, rådmand Mads Duedahl og den tidligere AaB-spiller Thomas Enevoldsen. Foto: Henrik Louis
I forreste række borgmester Thomas Kastrup-Larsen, rådmand Mads Duedahl og den tidligere AaB-spiller Thomas Enevoldsen. Foto: Henrik Louis

Opdateret kl. 22:54

ISHOCKEY: Fredag går det løs med pokalsemifinalerne i ishockey i Aalborg, men allerede torsdag fik de fire hold følt hinanden nærmere på klingen.

Aalborg Pirates, Frederikshavn White Hawks, Rungsted Seier Capital og Herlev Eagles bød indenfor til nyskabelsen Media Day - med inspiration fra NHL.

Hos Dansk Metal i Aalborg var der pindemadder, champagne og venskabelige drillerier mellem de to hold, sponsorer, politikere og pressen.

- Vi kommer for at vinde, og jeg tror, der bliver stille i Aalborg i morgen, lød det med et drillende smil fra White Hawks-direktør Henrik Andersen før det nordjyske semifinalebrag fredag aften.

Hos Aalborg Pirates er alle sejl dog sat ind på at få revanche fra 2019, hvor man som værter måtte lide den tort at blive slået af Rungsted i semifinalen.

- Der er kun én ting, der tæller, og det er at komme i den finale og tage trofæet. Sidste år er glemt, fastslog Pirates-kaptajn Julian Jakobsen.

I 2019 vandt Rungsted Final4 ved at score to mål i det sidste minut af finalen mod Frederikshavn White Hawks og vende kampen på hovedet.

- Men i år er vi kommet for at spille 2 x 60 minutter, sagde direktør Henrik Andersen med henvisning til sidste års store finalenedtur.

Underdoggen Herlev har dog ikke tænkt sig at lægge sig på ryggen, før deres semifinale mod Rungsted fredag eftermiddag.

- Vi har slået alle de tre andre hold i den her sæson, pointerede direktør Lars Skjøth.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden