Frederikshavn White Hawks

Overfald sendte Odense-spiller på hospitalet med et brud og en hjernerystelse

Lucas Bjerre Rasmussen pådrog en hjernerystelse og et brud ved mødet med White Hawks-profils næve

Kristian Jensen (t.h) - har fra det seneste lokalopgør mod Aalborg Pirates - sendte i fredagens kamp mod Odense gæsterens Lucas Bjerre Rasmussen på hospitalet med en alvorlig hjernerystelse. Foto: Martin Damgård

Kristian Jensen (t.h) - har fra det seneste lokalopgør mod Aalborg Pirates - sendte i fredagens kamp mod Odense gæsterens Lucas Bjerre Rasmussen på hospitalet med en alvorlig hjernerystelse. Foto: Martin Damgård

ISHOCKEY:Bataljen i fredagens kamp i Metal Ligaen mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs fik alvorlige konsekvenser for fynboernes Lucas Bjerre Rasmussen.

Fem minutter inde i tredje periode røg Lucas Bjerre Rasmussen i infight med hjemmeholdets Christian Jensen, der var så vred over at være blevet skubbet, at han rev Lucas Bjerre Rasmussen omkuld og tildelte ham et enkelt knytnæveslag i tindingen.

Lucas Bjerre Rasmussen havde i faldet tabt sin hjelm og mistede bevidstheden efter slaget. Han måtte siden bæres fra banen.

Metal Ligaen skriver på sin hjemmeside, at Odense-spilleren blev indlagt på Hjørring Sygehus til observation for hjernerystelse. Efterfølgende har Odense-træner Pelle Svensson overfor TV2 bekræftet, at Lucas Bjerre Rasmussen har pådraget sig en alvorlig hjernerystelse og et mindre brud i ansigtet. Han er fortsat indlagt.

Nordjyske Medier har uden held forsøgt at få en kommentar fra Christian Jensen. Heller ikke White Hawks-direktør Henrik Andersen har været tilgængelig for en kommentar.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst