Aalborg Pirates

Piraterne forstærker sig med offensivt canadisk skyts

Aalborg Pirates har lavet en aftale med den 27-årige center Cam Braes fra Canada

Aalborg Pirates henter canadisk center. Arkivfoto: Lars Pauli

Aalborg Pirates henter canadisk center. Arkivfoto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Efter farvellet til David Friedmann har Aalborg Pirates været presset på bredden, når kampprogrammet tæller både Champions Hockey League og den hjemlige Metalliga. Derfor har piraterne hentet nu forstærkning i form af den 27-årige canadiske center Cam Braes.

Braes kommer til klubben fra tjekkiske Orli Znojmo i den østrigsk-baserede EBEL-liga.

- Cam Braes er en hårdt arbejdende center med fart i skøjterne i begge ender af banen, som også laver point. Vi forventer, at han kommer til at bidrage med lederegenskaber og samtidig bringer stabilitet på vores hold. Han er ikke så stor af statur, men han er ikke bange for at gå ind foran mål, hvor det gør ondt, fortæller sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse.

Nordjyderne havde allerede kig på canadieren i sommer, men kunne dengang ikke finde den fornødne økonomi til at sikre sig Braes‘ signatur.

- Cam Braes har tidligere spillet sammen med og mod flere af de nordamerikanske spillere, der var en stor del af truppen sidste sæson, så vi har et godt kendskab og i den forbindelse gode referencer på hans egenskaber, siger Ronny Larsen.

Alle formalia er på plads, skriver klubben. Canadieren, der har erfaring fra fem sæsoner i den nordamerikanske juniorliga WHL, får nummer 93 i Aalborg Pirates.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst