Aalborg Pirates

Piraterne holdt kursen

Aalborg Pirates var i problemer mod Esbjerg, men hentede alligevel endnu en sejr

Mikkel Højbjerg scorede to gange mod Esbjerg. Arkivfoto: Lars Pauli

Mikkel Højbjerg scorede to gange mod Esbjerg. Arkivfoto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Aalborg Pirates er ubestridt tophold i Metal Ligaen, og det blev der ikke rokket ved fredag aften, hvor piraterne hjemme i Bentax Isarena vandt 4-2 over Esbjerg.

Sejren betyder, at Aalborg Pirates fortsat har syv point ned til de forsvarende mestre fra Rungsted på andenpladsen.

Aalborg Pirates måtte dog kæmpe for sejren mod Esbjerg, der var foran med både 1-0 og 2-1. Begge gange lykkedes det dog Mikkel Højbjerg at få udlignet, og i kampens slutfase tippede kampen endegyldigt over i hjemmeholdets favør.

To minutter og tre sekunder før tid bragte Thomas Spelling Aalborg Pirates foran 3-2, og 23 sekunder før slutsignalet slog Anders Krogsgaard sejren fast.

Aalborg Pirates' næste opgave er et topopgør, når Rungsted 12. november kommer på besøg i Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.