Piraterne overmandet i sudden death

Herning vandt dramatisk opgør i forlænget spilletid

Søren Olsson
Herning Blue Fox havde mest trafik foran mål i søndagens kamp. Foto: Martin Damgård
Aalborg Pirates 6. januar 2019 17:10 - Opdateret 6. januar 2019 17:21

ISHOCKEY: I juledagene var Aalborg Pirates ekstremt skarpe til at komme tilbage i kampe og så afgøre dem i forlænget spilletid eller straffeslag, men søndag fandt de deres overmand i samme disciplin, da Herning Blue Fox sejrede med 3-2 i et intenst opgør på en scoring af Daniel K. Nielsen 46 sekunder inde i overtiden, der spilles tre imod tre.

Det var Herning, der bragte sig foran tidligt i anden periode, da Zaharay Aureloio Troquato formåede at bringe hjemmeholdet i front trods det, at udljyderne var i undertal.

Men Aalborg Pirates slog hurtigt tilbage med en scoring af Cam Bares.

I tredje periode bragte Victor Panelin-Borg piraterne i front, da ha n var først over en returpuck på et skud fra Jeppe Jul Korsgaard, men bare 40 sekunder senere kunne Michael Robert Aviani udligne.

Kort før tid havde hjemmeholdet faktisk pucken i nettet, men målet blev til stor utilfredshed for hjemmepublikummet annulleret for offside målfeltet.

Og så måtte kampen ud i sudden death, hvor hjemmeholdet altså var skarpest.

Dermed får Herning de to point, mens piraterne får et enkelt. Aalborg Pirates ligger stadig på tredjepladsen, mens Herning på sjettepladsen er ni point efter.

Tema: Aalborg Pirates

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...