Aalborg Pirates

Piraterne tabte topkamp i straffeboksen

Mange udvisninger kostede i Vojens

Aalborg Pirates tabte søndagens udekamp til SønderjyskE. Arkivfoto: Lars Pauli

Aalborg Pirates tabte søndagens udekamp til SønderjyskE. Arkivfoto: Lars Pauli

Efter en uge, der havde budt på to ventede sejre over Odense måtte Aalborg Pirates søndag eftermiddag indkassere et nederlag på udebane mod SønderjyskE - en kamp mellem rækkens nummer to og tre.

Aalborg Pirates var stadig meget underbemandet til kampen og havde kun fem af de normale førsteholdsbacks til rådighed, og det kombineret med en række udvisninger kom til at koste.

SønderjyskE sejrede 3-1, og to af hjemmeholdets mål blev sat ind i powerplay. Først en scoring i første periode, da både Aaron Harstad og Mike McNamee sad ude.

I tredje periode fik piraterne udlignet ved Julian Jakobsen, men bare 30 sekunder senere røg Oliver Gatz i boksen, og så scorede Phil Marinaccio i powerplay, inden Jordan Pietrus lukkede kampen med en scoring et minut senere.

Aalborg Pirates er dog stadig på tredjepladsen i Metal Ligaen, men kan passeres, hvis Frederikshavn senere søndag slår Odense på udebane.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst