Aalborg Pirates

Piraterne trækker fra efter målfest

Aalborg Pirates slog Rødovre efter livlig tredje periode

Mikkel Højbjerg nettede to gange i tredje periode. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Mikkel Højbjerg nettede to gange i tredje periode. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

ISHOCKEY:Efter to perioder lignede det endnu sikre tre point til Aalborg Pirates, da de tirsdag aften tog imod Rødovre Mighty Bulls i Bentax Isarena.

Og sådan endte det da også.

Men sejren kom først i hus efter en ekstremt livlig tredje periode, der endte med hele syv scoringer.

Rødovre havde taget føringen i tidligt i anden periode efter en timinutters straf til Pierre Olivier Morin for boarding, men med to hurtige scoringer fra først Kirill Kabanov og derefter Martin Højbjerg, så var topholdet på vej mod sejren.

I tredje periode blev det 3-1 ved Mikkel Højbjerg, der også gjorde det til 4-2 efter en reducering.

Marko Virtala udnyttede dog et powerplay fra gæsterne til igen at skabe spænding i kampen, men på scoringer af Oliver Hinse, Anders Krosgaard og Thomas Spelling i de sidste minutter kunne piraterne trække sejren på 7-3 hjem.

Da det samtidig blev til nederlag til både rækkens nummer to og tre - Rungsted og Frederikshavn - så kan piraterne nu konstatere, at de har et forspring på hele 10 point ned til rækkens næstbedste mandskab.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.