Aalborg Pirates

Pirates-profil ryger i karantæne

Aalborg Pirates er markant svækket til søndagens DM-finale, da en af holdets største profiler har fået en spilledags karantæne

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

ISHOCKEY:I 1. periode af den første DM-finale mellem Rungsted Seier Capital og Aalborg Pirates leverede Julian Jakobsen et massivt hit på Rungsteds Nikolaj Rosenthal. Det har nu medført, at Aalborg-kaptajnen ikke får lov til at deltage i søndagens anden DM-finale i Bentax Isarena.

Udvalget fra Spillersikkerhed har nemlig kigget episoden igennem, og her er man nået frem til, at tacklingen skal koste en spilledags karantæne til Julian Jakobsen.

Det har de gjort på baggrund af følgende faktorer:

Det var en såkaldt ”normal” spilsituation, hvor Julian Jakobsen forklarer, at han ville ”skærme midten af” for N. Rosenthal fra Rungsted.

Når Julian Jakobsen vil skærme midten af ved at tackle en spiller ud, så er det hans ansvar som tacklende spillere at den udføres med tilstrækkelig opmærksomhed på, hvor tacklingen sættes på modspilleren.

Denne opmærksomhed forsømte Julian Jakobsen idet han burde have konstateret, at Nikolaj Rosenthals opmærksomhed var rettet ned i isen

og at han derved blev sårbar.

Det er udvalgets mening, at Julian Jakobsen havde tid nok til enten at dreje ud af tacklingen eller at højne sin fokus på at tacklingen skulle sættes sikkert Nikolaj Rosenthal flyttede ikke sit hoved til en unaturlig position i sidste øjeblik før tacklingen blev sat.

Tacklingen blev gennemført på en måde der må betegnes som uforsigtig og der var kontakt mellem Julian Jakobsens øverste del af den venstre skulder og Nikolaj Rosenthals hovedregion.

Udvalget finder, at Julian Jakobsens handling er en overtrædelse af regel 124.

Julian Jakobsen udtaler selv om episoden:

- Jeg har gennemset fremsendte video fra udvalget for spillersikkerhed. Hændelsen opstår i en forbindelse med en backcheck hjem i banen for at vinkle/styre puckførende Rungsted-spiller mod banden for at afskærme ham muligheden for at angribe midten af isen. De sidste 4-5 meter frem mod kollisionen/tacklingen glider jeg, det kombineret med at Rungstedspilleren taber kontrollen over pucken og kigge ned i “force of impact” gør, at situationen forstærkes og ser mere voldsom ud, udtaler Julian Jakobsen, der altså må se til fra tilskuerpladserne i søndagens finale, der begynder klokken 12.00.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.