Pohl håber på målscorerrolle mod Helsingør
AaB-angriberen vil frem til flere chancer mod Helsingør end mod FC Midtjylland
FODBOLD: I seneste kamp mod FC Midtjylland kom AaB frem til en håndfuld gode chancer, men kunne ikke få dem omsat til mål og tabte i stedet på et Midtjylland-mål i slutfasen. Mod Helsingør skal det billede gerne ændre sig. Det mener i hvert fald en af dem, der skal stå for at score AaB’s mål.
- I sidste kamp var det ikke rigtigt mig, der kom frem til chancerne. Jeg var måske mere i den oplæggende rolle, lyder det fra Jannik Pohl.
- Jeg håber, jeg også kan få en afslutning denne her gang, og at jeg kan sparke bolden ind, når jeg får den, siger angriberen.
Manglende selvtillid kommer ofte på tale, når der skal findes en forklaring på angriberes manglende mål. Jannik Pohl vil dog ikke give det skylden for et målfattig efterår.
- Det er en periode, vi er inde i, og som vi kunne se i sidste kamp, så er det ikke kun angriberne, der kikser chancerne, siger angriberen.
- Jeg tror bare, det lige er... Det er nok bare os for tiden.