Pokalfeber: Blackhawks klar til to finaler

Både mændene og kvinderne vandt deres semifinaler klart

Anders Kjærgaard
Frederikshavn Blackhawks kunne juble over sejre i begge pokalsemifinaler. Foto: Hans Ravn
Frederikshavn Blackhawks 12. januar 2019 18:33 - Opdateret 13. januar 2019 13:19

FLOORBALL: Der er udbrudt pokalfeber i floorballklubben Frederikshavn Blackhawks, der er klar til to finaler søndag.

Klubbens damer indledte lørdagens semifinalestævne i Brønderslev mod Århus FK. Et opgør, der på forhånd tegnede jævnbyrdigt. Det var der dog intet, der tydede på i første periode, som Blackhawks vandt med 3-0.

Holdet fra Jyllands hovedstad kom dog flot tilbage i anden periode, hvor det kom på omgangshøjde med tre scoringer.

Anders Kjærgaard
Foto: Hans Ravn

Det blev dog Blackhawks, der hentede en sikker sejr i sidste ende, for frederikshavnerne vandt tredje periode med 3-0 og dermed kampen med 6-3.

Klubbens herrer havde betydeligt lettere spil i deres semifinale mod Team Århus, der til daglig frister en tilværelse i den tredjebedste række. Århusianerne kunne da heller intet stille op mod overmagten. Blackhawks vandt således 16-6 (4-2, 6-1, 6-3).

Der er pokalfinaler søndag.

Tema: Frederikshavn Blackhawks

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...