Fodbold

Pokalfodbold: Nordjysk brag og Superligahold på besøg

Vejgaard kan se frem til endnu et spændende opgør i pokalturneringen

Får amatørerne fra Vejgaard igen grund til at juble? I næste runde af pokalturneringen venter der et lokalbrag, når AaBs superligamand kommer på besøg. Arkivfoto: Henrik Bo

Får amatørerne fra Vejgaard igen grund til at juble? I næste runde af pokalturneringen venter der et lokalbrag, når AaBs superligamand kommer på besøg. Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:2. divisionsholdet Vejgaard Boldspil fik en drømmelodtrækning, da der torsdag middag blev trukket lod til 3. runde af pokalturneringen, Sydbank Polkalen.

Vejgaard, som sendte superligaholdet fra Hobro IK ud i forrige runde med 2-1, får besøg på Soffy Road af AaB's superligamandskab i næste runde.

De øvrige to nordjyske hold, der også var med i bowlen, kommer på svære opgaver, da både Vendsyssel FF og Thisted FC får besøg af superligaklubber.

Thisted FC fra 2. division får hjemmebane besøg af AC Horsens fra Superligaen.

Vendsyssel FF fra 1. division skal møde FC Nordsjælland fra Superligaen, og vendelboerne får ligeledes fordel af hjemmebane.

FC Nordsjælland har revanche til gode, for det var netop Vendsyssel FF, som sendte holdet fra Nordsjælland ud af pokalturneringen i sidste sæson. Vendelboerne formåede endda at vinde på udebane på kunstgræsset i Farum, inden holdet tabte i kvartfinalen på hjemmebane til Brøndby IF.

Kampene i 3. runde skal afvikles i dagene fra 24.–26. september.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst