Riefner stod bag bronzefest hos Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørring kan smage metallet, efter Ashley Riefner gjorde det onde ved Brøndby i Kvindeligaen

Ashley Riefner var millimeter fra at få sit hattrick, da hun vendte opgøret mod Brøndby. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Ashley Riefner var millimeter fra at få sit hattrick, da hun vendte opgøret mod Brøndby. Foto: Torben Hansen

HJØRRING:Bronzemedaljerne er landet i Hjørring. Fortuna vandt lørdag 3-1 over mesterskabsbejlerne Brøndby IF i lørdagens kamp i Gjensidige Kvindeligaen, og efter weekendens resultater er al tvivl om top-tre begravet. 

Søndag tabte de nærmeste rivaler fra FC Nordsjælland nemlig point, og dermed kan vendelboerne ikke længere skubbes væk fra tredjepladsen.

Dermed var det en medaljefest, som Ashley Riefner satte i gang allerede lørdag. Amerikaneren var tæt på et hattrick, da hjørringenserne vendte end Brøndby-føring til en sikker sejr.

Fortuna Hjørring - Brøndby IF 3-1 (1-1)

  • Fodbold, Gjensidige Kvindeligaen, mesterskabsspil
  • Mål: 0-1 Nanna Christiansen (19. minut), 1-1 Ashley Riefner, 2-1 (20. minut), 2-1 Ashley Riefner (52. minut), 3-1 Signe Baattrup (61. minut)
  • Fortuna Hjørring-startopstilling (4-4-2): Freja Thisgaard - Janelle Cordia, Line Kristensen, Kelly Livingstone, Renee Guion - Ashley Riefner, Libby Moore, Karoline Olesen, Signe Baattrup - Rikke Dybdahl, Omewa Joy Ogochuckwu

Gæsterne kom foran i opgøret, da den erfarne Brøndby-spiller, Nanna Christiansen efter knap tyve minutters spil kom til en afslutning ved kanten af feltet. Den parererede Freja Thisgaard i mål, men bolden blev sendt direkte i fødderne på afslutteren, som fulgte op på sin egen ripost.

Målvogterens ærgrelse over sin fejl kunne hun dog hurtigt veksle til glæde.

Under et minut senere fik Fortuna Hjørrings lejesvend fra B93, Omewa Joy Ogochuckwu, fat i en løs bold i Brøndby-kæderne, og derfra fandt hun sin offensivkollega Riefner i dybden på højre side. Herfra tordnede amerikaneren bolden mod den fjerneste stolpe og udlignede resolut.

Noget nær samme opskrift blev brugt kort ind i anden halvleg, da Ogochuckwu modtog bolden med ryggen til mål og igen fandt Riefner i dybden på højre side. Her blev der igen sendt fart i bolden, da hun fandt fjerneste målhjørne og bragte hjemmeholdet foran.

Efter en times spil kom Ashley Riefner igen til skud fra mere eller mindre samme position, men denne gang forsøgte amerikaneren med et skud mod nærmeste stolpe. Den blev pareret af Kathrine Larsen, som med nød og næppe skubbede bolden ud på stolpen. Herfra dansede den ind i midten af feltet, hvor Signe Baattrup gjorde arbejdet færdigt.

For Brøndby er det første liganederlag siden oktober. Siden har Fortuna Hjørrings rivaler spillet 11 kampe uden nederlag og har vundet samtlige af de hidtidige opgør i Kvindeligaens mesterskabsspil i foråret. Dermed er det kun hjørringenserne med cheftræner Bo Zinck i spidsen, der har besejret Brøndby i indeværende kalender år - henholdsvis denne lørdag og i pokalturneringens kvartfinaler i marts.

Fortuna Hjørring - Brøndby IF

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.