Sport

Savner du sport: Onsdag kan du gense AaB's pokaltriumf

NORDJYSKE kommer med en lille oversigt over sportsklassikere, der kan forsøde alenetilværelsen

Onsdag kan du gense AaB's pokaltriumf i Parken. Arkivfoto: Hans Ravn
Onsdag kan du gense AaB's pokaltriumf i Parken. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

SPORT: De fleste nordjyder skal tilbringe alle døgnets timer hjemme under en øjeblikkelige pandemi, og det kan indimellem være svært at finde på noget at lave.

Især for sportselskerne, der normalt tilbringer samtlige timer i weekenden med at se fodbold, cykling, golf, håndbold og alt muligt andet, kan dagene være særligt lange.

Flere af landets tv-kanaler har dog gravet dybt i gemmerne, og fans af AaB kan blandt andet glæde sig til onsdag eftermiddag, hvor TV3 Sport klokken 16 genudsender AaB's pokaltriumf fra 2014 - det år, hvor holdet sikrede sig the Double.

Også Danmarks Radio har i påsken givet fodboldelskerne noget at glæde sig over, da holdet sender fem landskampe fra tidligere. Søndag byder DR2 på kampen mellem Danmark og Frankrig fra VM-turneringen i 2002, mens man søndag kan se ottendedelsfinalen mod Kroatien fra 2018.

Også på nettet ligger der dog masser af sportsguld og venter fra dengang, hvor vi stadig kunne samles og juble over nogle af verdens bedste atleter.

På DR's arkivside Bonanza kan man blandt andet gense nogle af kampene fra Danmarks første fodboldslutrunde i 1984. Kampen mod Belgien i gruppespillet kan ses her.

For fans af cykelsporten er denne tid også tung, fordi man i morgen ville kunne have set frem til årets udgave af brostensløbet Paris-Roubaix. Cykelfanatikerne kan dog måske få noget af deres lyst styret på Youtube-kanalen Flanders Classics, der viser flere af de tidligere udgaver af klassikeren Flandern Rundt og en række fremragende dokumentarfilm bagom løbet. De kan ses på denne playliste.

I det hele taget ligger der meget cykling på Youtube, men ikke alt er udgivet af rettighedshaverne. Men hvis man søger på et løb, så er der gode chancer for, at man kan finde en udgave.

Også golfsporten er ramt af coronakrisen, hvor man i denne weekend normalt ville kunne se afslutningen af årets første Major, US Masters.

Turneringen har dog givet deres fans masser af gammelt guld. Og på denne playliste kan man gense samtlige finalerunder fra det, der af mange anses som verdens største golfturnering.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden