Lokalbrag i ishockey

Se billederne: Frederikshavn blev ydmyget i egen hule af Aalborg Pirates

Der var klasseforskel på de to nordjyske ishockeyhold, da de for anden dag i træk krydsede stave

Aalborg Pirates viste for anden aften i træk effektivitet foran frederikshavnernes mål.

Aalborg Pirates viste for anden aften i træk effektivitet foran frederikshavnernes mål.

ISHOCKEY:Frederikshavn White Hawks fik en elendig optakt til det nye år, da de mandag aften tabte andendagsgildet mod lokalrivalerne fra Aalborg Pirates med hele 7-1. Det er dermed deres fjerde nederlag ud af lige så mange mod piraterne i denne sæson.

Sejren til Aalborg Pirates betyder, at de lægger yderligere afstand til de nærmeste konkurrenter, mens Frederikshavn White Hawks trods nederlaget holder fast i deres tredjeplads.

Høgene havde ellers noget at revanchere fra aftenen før, hvor de blev sendt hjem fra Aalborg med et nederlag på 5-1, men den mission lykkedes langt fra for værterne.

Aalborg Pirates sejlede fra land i noget nær samme stil som søndagens kamp. De viste sig endnu engang uhyre effektive foran frederikshavnernes mål, og der var ikke spillet mere end 10 minutter, før gæsterne havde bragt sig foran med 2-0 på mål af Victor Panelin-Borg og Mikkel Højbjerg.

Lokalopgør mellem Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates i Metal Ligaen

Lokalopgør mellem Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates i Metal Ligaen

Hjemmeholdet lykkedes efterfølgende med at få lukket af bagved og havde flere gode muligheder for at bringe sig tilbage i kampen, men George Sørensen havde for anden aften i træk besluttet sig for at stå en brandkamp i Aalborg-målet.

Det var dermed et mentalt bjerg, som frederikshavnerne skulle bestige, da de kom ud til anden periode.

Det bjerg blev markant større i løbet af perioden. For seks minutter efter pausen gjorde Jonas Jakobsen det til 3-0, og fire minutter senere skubbede den tidligere White Hawks-spiller Thom Flodqvist pucken over stregen til 4-0.

Kampfakta:

Frederikshavn White Hawks - Aalborg Pirates 1-7

Periodecifre: 0-2, 0-3, 1-2

Mål: 0-1 Victor Panelin-Borg (5.56), 0-2 Mikkel Højbjerg (9.53), 0-3 Jonas Jakobsen (26.06), 0-4 Thom Flodqvist (30.34), 0-5 Kirill Kabanov (35.17), 0-6 Kirill Kabanov (40.16), 1-6 Albin Lindgren (50.14), 1-7 Felix Scheel (58.16)

Udvisninger: Frederikshavn White Hawks 3x2 min og 1x5 min, Aalborg Pirates 5x2 min,

Tilskuere: 2639

Frederikshavn-mandskabet var tydeligt frustreret, og det fik Lasse Bo Knudsen at mærke, da han fik en hård tackling af Mikkel Bertelsen, der gav Pirates fem minutter i powerplay.

Det udnyttede aalborgenserne til fulde, da Kirill Kabanov godt halvvejs inde i udvisningen scorede til 5-0, og dermed reelt slukkede muligheden for et comeback fra hjemmeholdet.

I starten af tredje periode blev ondt værre for høgene, da Kirill Kabanov ikke skulle bruge mere end 16 sekunder på at gøre sig selv til dobbelt målscorer.

Det lykkedes dog White Hakws at pynte lidt på stillingen i løbet af tredje periode, da Albin Lindgren hamrede pucken i mål til 1-6, men få minutter før tid gjorde Felix Scheel det til slutresultatet 7-1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.