Se videoen: AaB-fans klar til Brøndby-brag

Med bronzedrømme og sommerfornemmelser satte en flok veloplagte AaB-fans kurs mod stadion

AaB's fans er helt klar til aftenens superligabrag. <i>Foto: Torben Hansen</i>

AaB's fans er helt klar til aftenens superligabrag. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Der er masser på spil, når AaB søndag aften kl. 18.00 tager imod Brøndby. Aalborgenserne kan holde liv i bronzedrømmen inden sidste spillerunde, mens man også kan tage et gigantisk skridt mod Europa med en sejr.

Og så er Brøndby-kampene bare nogle af dem, der altid sætter ekstra gang i gaden.

Derfor var det også en flok feststemte AaB-fans, Nordjyskes fotograf stødte på på vej til stadion, mens stemmerne blev varmet op.

"Stadion kalder nu igen. AaB min kærlighed, min ven. Altid for AaB, altid for Aalborg. Nordjylland du er mit hjem!"

AaB kan tage et gigantisk skridt mod europæisk deltagelse i aften. <i>Foto: Torben Hansen</i>

AaB kan tage et gigantisk skridt mod europæisk deltagelse i aften. Foto: Torben Hansen

Det var en flok feststemte AaB-fans, der satte kurs mod stadion. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Det var en flok feststemte AaB-fans, der satte kurs mod stadion. Foto: Torben Hansen

I dagens anledning har politiet sat ekstra folk på gaden for at holde øje med de to holds fans.

- Det er forår, og folk vil gerne ud og have en god oplevelse. Det er samtidig slutspillet; det er sidste hjemmekamp, og der er medaljer på spil. Det kan alt sammen mærkes i byen, og derfor vil vi også være mere til stede og mere synlige i bybilledet op til og under kampen for at sikre tryghed, ro og orden under den festlige begivenhed, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, som leder politiindsatsen på dagen.

Søndag eftermiddag lidt efter kl. 16 meldte politiet fortsat om god ro og orden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden