Aalborg Håndbold

Gense kampen her: Aalborg Håndbold måtte se sig slået af SG Flensburg-Handewitt

Fredag tabte Aalborg Håndbold sidste træningskamp inden sæson mod det tyske storhold SG Flensburg-Handewitts danske stjerneparade

En af de største stjerner på Flensburg-holdet er danske Simon Pytlick. 
En af de største stjerner på Flensburg-holdet er danske Simon Pytlick.  Arkivfoto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix

Opdateret 23. august 2025 kl. 00:51

Det var to af de helt store, der stødte sammen, da Aalborg Håndbold spillede den sidste test inden sæsonstart. 

Modstanderen i Sparekassen Danmark Arena fredag aften var nemlig det tyske storhold SG Flensburg-Handewitt. 

Og selv om Aalborg Håndbold var ved at levere et af de comebacks, som nærmest kan virke som en magtdemonstration, var det Flensburg, der kunne tage fra Aalborg med en sejr på 41-38. 

Comebacket kom først på tale i løbet af de sidste 30 minutter. For i første halvleg så det svært ud for Aalborg. 

Efter at have byttet mål og fulgtes ad de første cirka ti minutter, trak Flensburg nemlig fra, og det særligt på grund af flot angrebsspil fra de danske landsholdsprofiler Emil Jakobsen og Simon Pytlick, der var tilbage efter en langvarig skade. 

Pausestillingen endte på 16-22, men derfra gik det fremad for Aalborg Håndbold anført af særligt Fabian Norsten og Thomas Arnoldsen, der også blev Aalborg topscorer med 10 scoringer. 

Meget symptomatisk var det også Thomas Arnoldsen, der lidt mere end ni minutter tilbage kunne udligne for Aalborg til 32-32 netop efter en Norsten-redning. 

Flensburg fik dog styr på spillet og genvundet føringen med fem minutter tilbage, og derfra kørte de kampen hjem. 

Kampen kan genses af abonnenter på nordjyske.dk herunder. Den kommenteres af Rasmus Lund og Nordjyskes håndboldekspert Anders Thomsen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden