Fodbold

Silkeborg forventer salg af kantspiller og opjusterer økonomien

Sebastian Jørgensen bliver formentlig solgt, og derfor har Silkeborg skruet op for økonomiske forventninger.

Sebastian Jørgensen er på vej væk fra Silkeborg IF.
Sebastian Jørgensen er på vej væk fra Silkeborg IF. Andreea Alexandru/Ritzau Scanpix

Sebastian Jørgensen er formentlig snart fortid i Silkeborg IF.

Superligaklubben oplyser, at man er i forhandlinger med en anden klub om et salg af den kreative kantspiller.

Det meddeles i en fondsbørsmeddelelse.

Silkeborg forventer, at aftalen falder på plads og opjusterer derfor sine økonomiske forventninger til regnskabsåret.

Tidligere lød forventningen på et resultat i spændet 0-10 millioner kroner. Nu lyder forventningen på 8-18 millioner kroner.

For at handlen skal falde på plads, skal "en række individuelle forbehold" afklares. Det betyder formentlig, at Sebastian Jørgensen skal blive enig med sin nye arbejdsgiver om blandt andet løn.

Det nævnes ikke, hvad det er for en klub, Silkeborg forhandler med. Ifølge B.T. har svenske Malmö FF vist interesse for den unge kantspiller.

Sebastian Jørgensen er et produkt af Silkeborgs egen talentudvikling.

Gennem de seneste sæsoner har han spillet 129 førsteholdskampe for klubben. Det er blevet til 32 scoringer og 24 oplæg til holdkammeraterne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden