Jammerbugt FC

Skadet Ahlmann fortsætter i 2. division

Angriberen Victor Ahlmann har lavet en ny længere aftale med Jammerbugt FC

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

FODBOLD: Angriberen Viktor Ahlmann fortsætter karrieren hos Jammerbugt FC i 2. division i fodbold. Han har forlænget sin aftale, så den nu løber til udgangen af 2020, og der var reelt ikke alternativer i spil for den tidligere AaB-spiller.

- Jeg er glad for at være i klubben, og så passer det bare fint ind i min hverdag som nybagt far, forklarer en afklaret Viktor Ahlmann i en pressemeddelelse.

Et beskadiget ledbånd har sendt angriberen ud på sidelinjen på det seneste i et forår, der for klubben har været skuffende.

- Jeg har desværre ikke været helt så målfarlig i foråret, som jeg var inden jul, men jeg har været tilfreds med mit niveau og min andel i mange af målene. Så det er jo oplagt at sige, at jeg skal lave flere mål næste sæson, lyder det fra Viktor Ahlmann.

Han forventer at være spilleklar for Jammerbugt FC igen, når den nye sæson til august skydes i gang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.