Skærpede EU-grænser kan føre til flere afhoppede atleter

12 camerounske håndboldkvinder måtte kigge langt efter fire af holdkammeraterne, da holdet gik ind til mødet med Angola ved håndbold-VM i Spanien i forrige uge.

Aftenen inden kampen havde de fire spillere pakket deres ting og forladt hotellet uden nogens vidende. Angiveligt for at søge asyl et sted i Europa og slippe for at rejse hjem til dårlige kår i Cameroun efter VM.

Og i sidste uge, under samme turnering, forsvandt Irans bagspiller Shaghayegh Bapiri. Hun dukkede senere op i en video, hvor hun fortalte, at hun var stukket af for at søge asyl i Europa.

Det er langtfra første gang, sportsudøvere er "hoppet af" under en turnering eller et stævne for at slippe for at vende hjem. Og det bliver næppe heller den sidste. Tværtimod.

Med de seneste års stramninger af flygtninge- og asylpolitikken i mange vestlige lande og EU generelt er det blevet endnu sværere overhovedet at komme over grænserne.

Det bekræfter Charlotte Slente, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, som ser med bekymring på, at der de senere år er kommet færre flygtninge til Europa.

- I statistikken fra Eurostat ses et tydeligt fald fra 2015 til nu. Desværre hænger det ikke sammen med, at antallet af flygtninge globalt er faldet, forklarer hun i et skriftligt svar.

- I stedet er det et tegn på, at EU har haft fokus på beskyttelse af grænser i højere grad end beskyttelse af mennesker.

- Vi har de senere år set et stigende politisk fokus på at bygge mure og hegn og holde folk ude, trods de konsekvenser det måtte have.

Det åbner for, at sportsbegivenheder kan blive en endnu mere oplagt scene for udøvere til at tage chancen og "forsvinde" ud i Europa.

Det mener Stanis Elsborg, senioranalytiker hos organisationen Play the Game, der arbejder for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden.

- Jeg tror bestemt ikke, det er et fænomen, som vil aftage. Det vil vi helt sikkert se fremadrettet også, siger han.

- Vi så det jo også blandt andet under Den Kolde Krig, hvor der var en klar opdeling i øst- og vestblok. Der var eksempelvis en del ungarere, som hoppede af i Australien og senere hen også tog til USA. Så man kan sagtens forestille sig, at mange vil tage chancen igen.

Krig, borgerkrig, brud på menneskerettigheder eller ringe levevilkår er oftest grunden til, at atleter stikker af under en turnering eller de olympiske lege, hvor man ofte har set det.

Et hurtigt kig på antallet af afhoppere bare ved de fire seneste sommerlege fortæller klart en historie om, at visse kontinenter er mere attraktive at hoppe af på.

Ud over den spegede konflikt mellem en hviderussisk atletikudøver, som landets OL-delegation forsøgte at tvinge hjem fra Japan under sommerens OL i Tokyo, har der ikke været "afhoppere" under OL i 2008 (Beijing), i 2016 (Rio de Janeiro) og senest i Tokyo.

Da OL var i London i 2012 til gengæld, stak 12 atleter fra forskellige afrikanske lande af i forbindelse med legene ifølge siden olympedia.org, der har opgjort, hvor mange der er stukket af under OL gennem tiden.

Trods udsigt til sommerlege i Paris (2024), Los Angeles (2028) og Brisbane (2032) - alle historisk kendt som attraktive steder for flygtninge af komme til - er det risikoen for "afhoppere" ikke et tema hos Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

- De olympiske lege kan ikke blive en del af nogen politisk strid, for at sikre at verden kommer sammen gennem sport, lyder det i et mailsvar fra IOC.

- IOC skal som arrangør og ejer af de olympiske lege forblive politisk neutral, mens vi opererer i en meget politisk verden.

Med andre ord: IOC har ikke planer om at blande sig i tiltag for at komme tendensen til livs.

I mange tilfælde finder man aldrig ud af, om atleterne lykkes med at få asyl, og hvordan deres liv efterfølgende former sig. Men uvisheden vil stadig være mere tillokkende for mange end at vende hjem.

- Når muligheden byder sig, hvor et værtskab ligger i et land, som man kunne ønske sig at få asyl i, så vil de søge muligheden, uanset hvordan det politiske kludetæppe er rundt omkring i Europa, siger Stanis Elsborg.

/ritzau/