Southgate er bekymret for fansenes opførsel i München

Hvis de engelske fans laver ballade i Tyskland, kan det påvirke holdet, siger den engelske landstræner.

Gareth Southgate frygter, at de engelske fans viser sig fra deres værste side i Tyskland forud for de to nationers møde tirsdag. <i>Lee Smith/Ritzau Scanpix</i>

Gareth Southgate frygter, at de engelske fans viser sig fra deres værste side i Tyskland forud for de to nationers møde tirsdag. Lee Smith/Ritzau Scanpix

Fodboldlandskampe mellem England og Tyskland har en lang forhistorie og rummer stor rivalisering.

Tirsdag blusser rivaliseringen op igen, når de to nationer tørner sammen i München i Nations Leagues gruppespil.

Det er samtidig første gang i flere år, at de engelske fans, hvis omdømme lader noget tilbage at ønske, på udebane skal se deres hold mod en af virkelige rivaler.

Det giver anledning til bekymring for den engelske landstræner Gareth Southgate, som siger, at eventuel ballade kan påvirke holdet negativt.

- Staben omkring holdet kommer til at koncentrere sig om ting, der afviger fra deres job. Man bliver flov, når man hører om det, fordi fansene repræsenterer vores land, lyder det fra Southgate ifølge Reuters.

Engelske fans har mange gange tiltrukket sig negativ opmærksomhed med voldelig opførsel i forbindelse med fodboldkampe. Det skete blandt andet omkring slutkampene ved sidste sommers EM på Wembley.

Det er trættende for spillere og stab at skulle forholde sig til, siger Southgate, som af samme årsag håber, at fansene opfører sig ordentligt i Tyskland før, under og efter kampen.

- Det (eventuel ballade, red.) er altid noget, vi tænker over. Vi kan kun opfordre folk, og så må vi stole på, at folk kan opføre sig ordentligt, siger landstræneren.

England åbnede Nations League-gruppespillet lørdag med et overraskende 0-1-nederlag ude mod Ungarn.

Italien og Tyskland spillede 1-1 i gruppens anden kamp lørdag.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.