Stærk første halvleg gav sejr til Mors-Thy

Mors-Thy Håndbold besejrede svenskere

Søren Olsson
Mors-Thy Håndbold fik en fin sejr over svenske Skövde. Arkivfoto: Torben Hansen
Mors-Thy Håndbold 10. august 2019 20:50

HÅNDBOLD: Mors-Thy Håndbold rejste sig på bedste vis efter mandagens test- nederlag til Århus, da de lørdag besejrede de svenske bronzevindere fra Skövde ganske klart. Slutcifrene lød 25-20 til Mors-Thy Håndbold.

Sejren blev grundlagt i første halvleg, hvor Mors-Thy gik til pausen med en føring på otte mål.

- Vi spillede rigtig godt i defensiven, hvor vi bevægede os rigtig godt og var dejligt aggressive, ligesom vores keeper også tog fra. I anden halvleg skiftede vi en del, hvilket ødelagde rytmen, men det overordnede billede er ekstremt positivt, siger træner Søren Hansen.

Torsdag tager Mors-Thy turen til Norge, hvor der venter testkampe mod to stærke norske mandskaber, Drammen og Runar.

- Vi træner torsdag aften og håber faktisk at få en endnu en testkamp i hus, og så begynder vi derefter at forberede os til BSV, siger Søren Hansen.

Tema: Mors-Thy Håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...