Stærk Linnemann debut i kongeklasse

Den nordjyske rallycross-kører nåede finalen i Barcelona

Claus Jensen
Foto: Massive Motorsport
Motorsport 16. april 2018 10:39 - Opdateret 16. april 2018 10:41

MOTORSPORT: Den nordjyske racerkører Ulrik Linnemann fik en flot start på sin svingom med rallycrossens superklasse. I den første EM-afdeling i Barcelona kørte fartdjævlen fra Skivum sig i finalen.

- Mine forventninger var ikke særlig høje, for der er et stort spring fra en bil med forhjulstræk og 220 hestekræfter til en firhjulstrukken bil med 560 hestekræfter. Både teamet og jeg skal lære nye ting, siger Ulrik Linnemann, der i syv sæsoner i træk har kæmpet om EM-medaljer i den mindre rallycross-klasse, den såkaldte Super1600.

Lørdag åbnede nordjyden med placeringer som nummer to og fem i de første kvalifikationsheats. Søndag fulgte han op på to nye femtepladser, og det betød en samlet tredjeplads og dermed en sikker semifinaleplads.

Finalepladsen blev sikret med en overbevisende andenplads, og også i den store finale lagde Ulrik Linnemanns stærkt fra land som nummer to ud af det første sving. Siden gjorde en mislykket overhaling og lidt kontrakt, at han endte på fjerdepladsen. En tidsstraf på fem sekunder sendte efterfølgende nordjyden ned som nummer frem.

- Men det har stadig været en helt fantastisk start, som har oversteget alle forventninger. Alle, som sluttede foran mig, er tidligere VM-kørere, som har et langt større budget, så jeg er ovenud tilfreds, siger Ulrik Linemmann.

Også sportschefen hos teamet Massive Motorsport, Casper Elgaard, var tilfreds med debuten i Barcelona.

- At opnå en top-fem placering i det første EM løb, man kører i topklassen Supercar, er mere end bare godkendt. Det er et utrolig flot og et imponerende resultat, som Ulrik og hele teamet omkring ham har fået i sæsonens første løb, udtaler han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...