Steinfath kiksede - ung thybo overraskede ved VM

16-årig Thisted-pige tog fusen på alle i Kina

Claus Jensen
Foto: Sean Evans/ISA
Casper Steinfath 28. november 2018 17:22 - Opdateret 28. november 2018 17:47

SURFING: Forventningerne var i top hos thyboen Casper Steinfath, da der onsdag blev afviklet finale i det tekniske ræs ved VM i surfingdisciplinen Stand Up Padldle i Kina.

Den firedobbelte verdensmester fra Klitmøller havde kvalificeret sig suverænt til finalen, men efter et fælt kiks i starten endte han langt efter medaljerne. I den hektiske start fik han padlen bag sig og faldt af brættet på det mest kritiske tidspunktet i løbet.

– Jeg er vanvittig skuffet, fordi jeg føler, at jeg er bedre, end jeg præsterede på vandet i dag. Jeg lavede små marginale fejl, og så vinder man ikke på det her niveau, siger Casper Steinfath til Dansk Surf- og Rafting Forbund.

Claus Jensen
Foto: Sean Evans/ISA

Han får en ny chance for at hente VM-metal, når han på fredag stiller op på sprintdistancen, hvor han er forsvarende verdensmester.

- Det ramte mig psykisk hårdt, at jeg ikke præsterede godt nok i dag. Men det må jeg ryste af mig, for VM er ikke slut for mig endnu. Jeg har sprinten på fredag. Den her oplevelse gør mig endnu mere sulten for at vinde der, siger Casper Steinfath.

Claus Jensen
VM-bronzevinder Caroline Küntzel fra Thisted. Foto: Pablo Jimenez/ISA

En anden thybo overraskede til gengæld positivt. Hos kvinderne stod 16-årige Caroline Küntzel for dagens største overraskelse i juniorrækkerne, da hun i sit første VM nogensinde padlede bronzemedaljen hjem til Thisted.

Christian Andersen fra Klitmøller havde også håbet på metal hos juniorerne, men han begik præcis som Casper Steinfath et par fejl i starten, som sendte ham nedad i rækkerne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...