Kvindefodbold

Største ligasejr nogensinde: Thy-piger sprudlede i Odense

FC Thy-Thisted Q nappede en historisk sejr på 7-1 i Odense og er tæt på have kvalificeret sig til medaljeslutspillet

FC Thy-Thisted Q brændte en overbevisende kamo af i Odense. Arkivfoto: Bo Lehm
FC Thy-Thisted Q brændte en overbevisende kamo af i Odense. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 15:56

FODBOLD: Efter store nederlag til både Fortuna Hjørring og Brøndby smagte FC Thy-Thisted Q lørdag atter sejrens sødme i Gjensidige Kvindeligaen. Faktisk hentede Thy-pigerne deres største ligasejr nogensinde med en 7-1 gevinst i Odense.

- Vi startede egentlig ikke ret godt. Men efter 10 minutter begyndte spillet at flyde, og så sad vi totalt på resten af kampen. Vi lykkedes med at spille dybt på deres bagkæde og holdt bolden godt i egne rækker, og så udviste vi stor skarphed, når chancerne skulle omsættes.

- Det var rigtig godt at brænde en god kamp af efter de to nederlag til Fortuna og Brøndby, hvor vi ikke var tilfredse med præstationerne, siger Thy-træner Torben Overgaard.

Sejren var utrolig vigtig i bestræbelserne på for anden sæson i træk at kvalificere sig til medaljeslutspillet. Dog var det en streg i regningen, at Kolding lørdag overraskede med en sejr over Farum.

- Det betyder, at vores kommende kamp mod netop Kolding bliver utrolig vigtig. Vinder vi den, er den næsten hjemme, selvom der stadig vil restere to spillerunder. Så vi håber på, at der vil møde masser af tilskuere frem for at støtte os, siger Torben Overgaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden