Storebror fik tæv: Hobro bedst i test mod AaB

Hobro var mest aggressiv og slog AaB 2-1 i vinterens første testkamp

Anders Kjærgaard
Hobro-spillerne kunne juble over to mål. Foto: Claus Søndberg
Fodbold 12. januar 2019 14:43 - Opdateret 12. januar 2019 14:55

FODBOLD: AaB drømmer om medaljeslutspil, mens Hobro ligger sidst og skal kæmpe for at overleve i Superligaen i foråret.

Der var dog ingen markant kvalitetsforskel på de to nordjyske mandskaber, da de lørdag tørnede sammen i vinterens første testkamp. En test, som Hobro vandt 2-1 efter en flot 1. halvleg af de gulklædte.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

Det var dog AaB, der kom bedst ud. Efter seks minutter kom aalborgenserne i front, da Kasper Kusk omsatte et straffespark begået mod ham selv. Resten af halvlegen tilhørte dog Hobro, der spillede aggressivt og i flere sekvenser fik presset AaB helt ned i eget felt.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

Midtbanespilleren Vito Hammershøy-Mistrati var i hopla og styrede Hobro-spillet flot. Også Edgar Babayan og Julian Kristoffersen drev gæk med et mere gråt AaB-hold, hvor ingen for alvor markerede sig.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

Hobro kom på omgangshøjde i det niende minut efter en sekvens, hvor AaB slet ikke kunne få bolden ud af eget felt overfor et hidsigt pressende Hobro-hold. Bolden havnede til sidst hos Vito Hammershøy-Mistrati, der havde let ved at sende bolden højt i nettet bag AaB-målmand Michael Lansing.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

Hobro forsatte dominansen i resten af halvlegen og kom fortjent i front to minutter før pausen, da Julian Kristoffersen sparkede bolden i nettet på oplæg af Vito Hammershøy-Mistrati.

Begge hold skiftede massivt ud i pausen, og Hobro spillede det meste af anden halvleg med seks prøvespillere. Himmerlændingene holdt alligevel stand overfor et AaB-hold, der sad på spillet i de sidste 45 minutter.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

Kun to gange var AaB dog for alvor tæt på. Først på et frispark fra Philip Ochs, som Hobro-målmand Adrian Kappenberger fik slået op på overliggeren. Siden på et flot gennemspillet angreb, der gav en fri afslutning tæt under mål - men igen var Kappenberger på plads.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

Hobro havde også sine muligheder på kontraangreb, men også her manglede den sidste skarphed.

Anders Kjærgaard
Foto: Claus Søndberg

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...