Fortuna Hjørring

Storesøster vandt i nordjysk dyst

Fortuna Hjørring sejrede komfortabelt, selvom hjemmeholdet forsvarede sig hæderligt

Foto: Bo Lehm

Foto: Bo Lehm

FODBOLD:Der var nordjysk duel, da FC Thy-Thisted Q fredag aften hjemme på Sparekassen Thy Arena tog imod Fortuna Hjørring. Et opgør som udeholdet helt som forventet slap bedst fra, da de sejrede med 3-0.

Det var en fodboldkamp med spil til ét mål, da Fortuna Hjørring fra første fløjt satte sig tungt på kampen, mens FC Thy-Thisted Q forsvarede sig med alt, hvad de havde. Det var nok også en klog beslutning set i lyset af deres seneste indbyrdes kamp, hvor vendelboerne vandt med hele 7-0.

Så galt gik det dog ikke denne gang. Thyboerne stod dybt i banen med de fleste spillere i omkring feltet, når hjørringenserne havde bolden, og her var de dygtige til ikke at åbne for meget op bagtil.


Foto: Bo Lehm

Foto: Bo Lehm

Fortuna Hjørring skulle bruge et lille kvarter, før de fik bolden i kassen. En lang sekvens, hvor hjemmeholdet ikke kunne få bolden ud af eget felt, førte til, at Janelle Cordia kunne sætte hovedet på bolden og bringe sit hold i front.

Thyboerne havde problemer ved at holde på bolden, når de erobrede den. Derfor havde de tydeligt planlagt at sende lange bolde op mod deres to angribere. Og de var også begge på spil efter en halv time.

Rikke Dybdahl blev sendt afsted og fik en afslutning på, der blev reddet. Returen blev samlet op af Malene Sørensen, men hun kunne heller ikke passere Hannah Seabert i målet.


Foto: Bo Lehm

Foto: Bo Lehm

Lige efter gik Frederikke Thøgersen til baglinjen og fandt Sara Holmgaard i feltet, der bare skulle sætte venstrefoden på, og så kunne hun gøre det til 2-0. Og hun var selv i målscorens rolle, da hun kort inde i anden halvleg scorede til 3-0.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen på trods af, at Fortuna Hjørring konstant sværmede om hjemmeholdets mål.

Resultatet betyder, at Fortuna Hjørring nu kun er et point efter Brøndby IF, mens FC Thy-Thisted Q endnu har det første point til gode slutspillet.

Kampfakta

Mål: 0-1 Janelle Cordia (14. minut), 0-2 Sara Holmgaard (32. minut), 0-3 Frederikke Thøgersen (53. minut)

Tilskuere: 273

Startopstilling FC Thy-Thisted Q (4-4-2): Maja Bay Østergaard - Agnete Marcussen, Ida Kjeldsen, Line Saustrup Kristensen, Lotte Haaning (Carline Kær, 53. minut) - Lotte Bak Christensen (Cecilie Hygum, 82. minut), Camilla Nielsen, Mathilde Kjeldgaard, Caroline Christoffersen (Beate Marcussen, 53. minut) - Rikke Dybdahl, Malene Sørensen

Startopstilling Fortuna Hjørring (4-4-2): Hannah Seabert - Sara Thrige Andersen (Sofie Lundgaard, 69. minut), Luna Gewitz, Laila Himle (Karen Holmgaard, 69. minut), Sara Holmgaard - Frederikke Thøgersen, Janelle Cordia, Caroline Rask, Florentina Olar - Tamires De Britto (Sanni Fransii, 63. minut), Caroline Møller Hansen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.