Jammerbugt FC

Storsejr til Jammerbugt i testkamp

Jammerbugt udraderede Sæby IF torsdag aften

Bo Zinck og Jammerbugt FC kom fint fra land i testkampene. Arkivfoto: Lars Pauli

Bo Zinck og Jammerbugt FC kom fint fra land i testkampene. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Jammerbugt FC har længe til turneringsstarten i 2. division, men ganske, som klubben har haft for vane de seneste år, så er førsteholdet begyndt tidligt med forberedelserne.

Torsdag aften blev det til en storsejr på hele 9-2 over Sæby IF i den første af mange testkampe.

I første halvleg nettede Viktor Ahlmann, Sead Gavranovic, Max Møller og Christian Rye, mens Simon Jensen, Søren V. Pedersen, Nikolaj Lyngø, samt på ny Max Møller og Sead Gavranovic var på pletten efter pausen.

– Vi skaber rigtig rigtig meget og scorer flittigt. Faktisk har vi chancer til flere, men når vi putter ni ind, kan vi kun være tilfredse. Vi spillede med stor koncentration og spiller god fodbold. I det hele taget var det bare en virkelig god indsats på alle fronter, lød det efterfølgende fra en tilfreds cheftræner Bo Zinck til klubbens hjemmeside.

Lørdag er der nemlig allerede kamp igen. Her gælder det divisionskollegaerne fra Vejgaard.

– Vi tager den gode præstation med til Vejgaard kampen, hvor vi bliver udfordret. Spillerne er ramt af trætte ben. De er blevet kørt hårdt her i starten af forberedelserne, men det er også sådan, vi gerne vil have det, siger Bo Zinck.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.