AaB

Svensk AaB-profil kan få comeback mod Vejle

Oscar Hiljemark trænede med holdkammeraterne lørdag og er aktuel til søndagens vigtige superligakamp

Det lysner for Oscar Hiljemark, der har været ude med en skade siden november. Arkivfoto: Lars Pauli

Det lysner for Oscar Hiljemark, der har været ude med en skade siden november. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Oscar Hiljemark har ikke spillet en kamp for AaB siden 22. november, men nu er der håb om, at han snart er til disposition for cheftræner Martí Cifuentes.

Da AaB lørdag trænede sidste gang inden søndagens vigtige superligakamp mod Vejle Boldklub, deltog Oscar Hiljemark således på lige fod med holdkammeraterne, og Martí Cifuentes vil derfor ikke afvise, at den 28-årige svensker er aktuel til søndagens kamp.

- Der er en mulighed for, at vi tager ham med i truppen. Det så godt ud til træning, så nu skal jeg tale med ham og lægestaben. Men der er ikke nogen restriktioner, hvis han selv har en god følelse. Formmæssigt er han på et godt niveau, selv om han nok ikke er klar til 90 minutter, siger Martí Cifuentes.

Opdateret: Oscar Hiljemark er udtaget til AaB's trup på 19 spillere.

Søndagens kamp bliver til gengæld med sikkerhed uden anfører Lucas Andersen, der er på vej tilbage fra sin skade og fortsat træner for sig selv. I forsvaret er AaB desuden ramt af karantæne til Rasmus Thelander samt en skade til den unge serber Vladimir Prijovic.

- Prijo har lidt med knæet, efter at vi er gået fra at træne på kunst- til naturgræs. Det er ikke noget alvorligt, men vi har besluttet, at han træner indendørs indtil tirsdag, siger Martí Cifuentes.

AaB's trup mod Vejle Boldklub

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 7 Oscar Hiljemark, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 30 Rufo, 31 Daniel Granli og 35 Marcus Hannesbo.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.