Tårer af guld i det perfekte punktum

Der var store følelser i spil, da Mors-Thys U19-talenter hjemtog det danske mesterskab

Inden U19-DM-finalen var der blomster til Flemming Hangaard (tv.) og Lars Krarup (th.), der begge takker af. De har sammen stået i spidsen for Mors-Thys 2. divisionshold og spillet vigtige roller i klubbens sublime talentudvikling. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Inden U19-DM-finalen var der blomster til Flemming Hangaard (tv.) og Lars Krarup (th.), der begge takker af. De har sammen stået i spidsen for Mors-Thys 2. divisionshold og spillet vigtige roller i klubbens sublime talentudvikling. Foto: Bo Lehm

NYKØNING:Det var et par rørte trænere, der blev taget lidt på sengen inden søndagens U19-DM-finale mellem Mors-Thy og GOG. 

Bedst som træner Lars Krarup troede, man skulle til at i gang med finalen, så blev både han og Flemming Hangaard taget lidt på sengen. Der ventede nemlig blomster og tale til både ham og Flemming Hangaard, fordi begge trænere stopper ved udgangen af den sæson, der synger på sidste vers. 

Sammen har de spillet vigtige roller i klubbens talentudvikling, der efterhånden kan bryste sig af at være i verdensklasse. Krarup og Hangaard har sammen taget sig af klubbens 2. divisionshold, der fungerer som det perfekte mellemtrin mellem U19-liga og HTH Liga-holdet. 

- Der fik de godt nok lige bragt mig ud af fatning. Vi havde slet ikke set den hyldest komme. Det betød også lige, at jeg skule bruge de første minutter af finalen til at få rettet fokus ind igen, siger Lars Krarup, der siden blev vidne til noget, som han aldrig vil glemme. 

- Jamen selv hvis jeg fik lov at skrive den mest optimistiske version af en afsked med ungdomshåndbolden, kunne jeg ikke have bedt om det her. Det var helt vildt. Kulissen var perfekt. Der blev efterfølgende talt om, at vi skal tilbage til klubbens DM-semifinale mod AaB Håndbold for at finde en lignende stemning, og det her var vel at mærke til en U19-kamp. Det var helt elektrisk, siger Lars Krarup. 

Dagen derpå var han gået fra Glyngøre til Nykøbing for at hente bilen, men det var ikke fordi, han havde festet til den lyse morgen, som de fleste af hans spillere havde formået. 

- Nej det er jeg blevet for gammel til, og jeg var også ret brugt efter at have klippet video det meste af den foregående nat, så der var ikke mere tilbage at give, siger Lars Krarup, der med tilfredshed kunne notere sig, at de nykårede U19-mestre havde festet i gennem. 

- Klubbens havde sørget for 10-12 kasser breezere, og så ved jeg, at de fik bud ned i Netto, hvor der vist blev handlet ind for yderligere 4000 kroner, så forsyningerne var på plads.

Nu er spørgsmålet, hvor mange af de åbenlyst talentfulde spillere, man kommer til at se på Mors-Thys ligahold i de kommende sæsoner. 

- Jeg vil mene, at alle de her spillere har niveau til at gå ind og minimum blive 1. divisionsspillere, men det er svært at sige, hvem af dem, der ender med at nå langt, for der kan ske så meget. Der var tre fra årgangen over, der var med til at vinde sidste år, og en af de tre spillere er helt stoppet med at spille håndbold, så det kan gå i alle retninger, siger Lars Krarup, der dog ikke er i tvivl om, at en eller flere fra det her kuld vil komme langt i håndboldens verden. 

- Der er ingen tvivl om, at nogle af de her drenge besidder et talent, som kan drive dem meget langt i den her sport, men det vigtigste er, at de selv vil det, for der kommer så mange andre ting i tilværelsen, som de skal forholde sig til, siger Lars Krarup. 

Nu har han tre ligakampe tilbage i Mors-Thy Håndbolds seniorhold, inden turen går til Tønder. Men tiden med U19-holdet sluttede søndag. 

- Ikke min vildeste drøm kunne jeg have ønsket en bedre afslutning med U19. Det er noget, jeg aldrig vil glemme.

Mors-Thy håndbold akademi sikrede sig DM guld for U19

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.