Team Esbjerg indhenter FCM Håndbold i toppen med sejr

Team Esbjerg eliminerede al spænding i første halvleg af kampen mod Ringkøbing Håndbold.

RB PLUS Danske håndboldmestre risikerer at misse slutspillet Foto: /ritzau/Holte Christer/arkiv
Håndbold 12. oktober 2017 21:09

Team Esbjergs håndboldkvinder hentede torsdag aften sæsonens femte sejr af seks mulige i HTH Go Ligaen i håndbold.

På udebane vandt cheftræner Jesper Jensens hold 29-22 over Ringkøbing Håndbold.

Team Esbjerg førte 19-11 ved pausen.

Med sejren har vestjyderne ti point for seks kampe i dameligaen, det samme som FCM Håndbold.

Midtjyderne fører ligaen på en bedre målscore.

Ringkøbing Håndbold har tre point for seks kampe og er nummer ti blandt de 12 hold i HTH Go Ligaen.

Aarhus United er næstsidst med et point, mens Ajax København er sidst uden point.

Begge hold har spillet fem kampe, og de mødes på mandag i Aarhus.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...