Thisted blander sig i toppen: Knuser fynsk modstander i ren målfest
En stærk defensiv og en flittig offensiv dannede skærtorsdag grundlag for succes for Thisted, der er godt kørende dette forår
Opdateret kl. 17:20
FODBOLD: Det stærke Thisted-mandskab var skærtorsdag kørt på dagsudflugt til det sydlige Odense, hvor Dalum ventede på odenseanernes kunstgræsanlæg.
Det blev til en 4-1-sejr på Fyn, hvor især Yao Dieudonne brillerede.
Bo Thomsens tropper har - med undtagelse af 0-3-nederlaget til Middelfart - været godt kørende dette forår, hvor særligt en stærk defensiv har båret vejen til sejr, mens også den ivorianske angriber, Yao Dieudonne, har været flittig i offensiven.
Efter blot 13 minutters spil bragte Yao Dieudonné gæsterne foran, da han scorede sit 11. sæsonmål. Ikke langt fra sin tidligere hjemmebane, var han atter på spil. I Thisted-trøjen er det dog blevet til behørigt med succes kontra tiden i OB.
Også et minut før pausefløjt skulle ivorianeren vise sig farlig. Denne gang gjorde han det til 2-0 på den fynske muld.
De fynske værter faldt undertiden fuldstændig fra hinanden. Den unge angriber, Mads Stefansen, gjorde ondt til værre med sin scoring til 3-0 i dommerens tillægstid.
Sejren var konsolideret i en sådan grad, at thyboerne i løbet af anden halvleg valgte at gå ned i banen og være knapt så ærgerrige efter mål nummer fire.
Dalum pressede dog Thisted-mandskabet så langt tilbage på banen, at Asger Bust med et kvarter tilbage af kampen præsterede et selvmål. Det var, hvad der skulle til, for at Dalum-holdet denne skærtorsdag eftermiddag kunne lave et mål.
På et direkte frispark, et godt stykke fra målet, scorede gæsternes højre kant, Mads Vang, noget af et mål fra banens venstre side, nærmere midtercirklen end halvbuen. Hvis sømmet ikke i forvejen var slået i kisten, så var det sket nu.
Med sejren har Thisted nu vundet de seneste tre ud af fem kampe og blander sig dermed i toppen, hvor førstepladsen i skrivende stund indtages af Jammerbugt FC, der har to point flere end thyboerne.
Mål: 0-1 Yao Dieudonne (13. minut), 0-2 Yao Dieudonne (44. minut), 0-3 Mads Stefansen (45+1'), 1-3 Laurits Bust Sørensen (selvmål, 74. minut), 1-4 Mads Vang (79. minut)
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.