Thisted FC

Thisted fortsætter march mod toppen

Thisted fik den tredje sejr i de sidste fire kampe, da Dalum blev besejret

Foto: Peter Mørk

Foto: Peter Mørk

FODBOLD:Efter en svær start på livet i 2. division lader nedrykkerne fra Thisted FC til at have fundet formen.

Søndag blev det til en 3-1-sejr over Dalum, og dermed har thyboerne hentet 10 point i de seneste fire kampe, efter at sæsonens første to kampe ellers blev tabt.

Hjemme på Sparekassen Thy Arena blev sejren over Dalum grundlagt, da Mirsad Suljic efter 28 minutters spil udnyttede et straffespark. Kort før pausen gjorde Mads Vang det til 2-0, og samme Vang cementerede sejren, da han fem minutter inde i anden halvleg gjorde det til 3-0.

Kort før tid fik Dalum pyntet på resultatet, men det kunne ikke ved sejren til Thisted, der nu er på sjettepladsen i 2. divisions gruppe 2.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.