Thisted FC

Thisted håber igen at være topkamp værdig

Thisted FC klar til dyst mod topholdet Viborg

Årets første møde mellem de to hold var forrygende underholdning. Arkivfoto: Diana Holm

Årets første møde mellem de to hold var forrygende underholdning. Arkivfoto: Diana Holm

Da Thisted FC tidligere på sæsonen tog imod Viborg blev det en af sæsonens mest underholdende kampe i NordicBet Ligaen. Kampen endte 3-3 med masser af chancer, gode mål, et rødt kort og to mål i overtiden undervejs.

Søndag står de to hold over for hinanden igen, men siden dengang er mandskaberne gået lidt i hver sin retning. Viborg har lagt sig solidt i spidsen for landets næstbedste række, mens Thisted er dumpet længere ned i tabellen.

- Dengang var det virkelig en topkamp værdig, for det var, mens vi selv lå og kæmpede med øverst oppe. Og nu skal vi se, om vi ikke kan finde frem til noget af det samme igen, siger træner Bo Thomsen.

- VI har selvfølgelig set kampen igen, og der har vi kunnet konstatere, at især Christian Sivebæk og Andreas Albers gjorde ondt på os i anden halvleg, så der har vi naturligvis øvet nogle taktiske modtræk, som forhåbentlig kan stække dem noget mere, siger træneren.

Thisted er efterhånden dumpet ned på niendepladsen i en række, hvor alle hold tilsyneladende kan slå alle. Og nu handler det især om, at offensiven skal i gang igen.

- Ja, vi har manglet at lave nogle kasser på det seneste. Når vi ser på den seneste kamp, var det egentlig okay, for vi skabte en del muligheder, og der var samtidig ikke offside på det mål, der blev underkendt. Men vi skal have nogle flere bolde i feltet, for vi må jo nok konstatere, at bolden ikke hopper ind over stregen af sig selv, siger Bo Thomsen, der må undvære fire spillere i opgøret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst