Thisted FC

Thisted skal slutte godt af: - Vi ved, vi kan slå Silkeborg

Thyboerne skal have stoppet en stime på fire kampe uden sejr

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

FODBOLD:Thisted FC runder søndag efteråret i Nordicbet Ligaen af med en hjemmekamp mod superliganedrykkerne Silkeborg.

Og efter fire kampe i streg uden sejr skal thyboerne gerne gå på juleferie med en succesoplevelse.

- Vi tørster efter en sejr. Den første kamp mod Silkeborg endte godt nok 0-0, men det var en kamp, vi nok burde have vundet. Vi ved, vi kan slå dem, og det tror jeg også, at vi gør, siger Thisteds assisterende træner Henrik Larsen.

I begyndelsen af sæsonen bød thyboerne sig til i toppen af Nordicbet Ligaen, men siden er der blevet længere mellem sejrene, så der nu kun er to point ned til holdene under stregen.

- Men jeg synes, at vi til fulde har bevist, at vi hører til i den her række. Der er mange tætte kampe, og nogle af dem er vippet over til vores side, men der er også kampe, som er vippet den gale vej. Men vi er ikke på noget tidspunkt blevet overmatchet af nogen, siger Henrik Larsen.

Der er kampstart på Sparekassen Thy Arena klokken 13.45.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst