Thisted FC

Thisted tager kæmpe skalp og nærmer sig førstepladsen

Den nordjyske 2. divisionsklub har kun to point op til førstepladsen

Thisted sikrede sejren med to dødboldsmål. Arkivfoto: Lars Pauli

Thisted sikrede sejren med to dødboldsmål. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Thisted FC tog lørdag et stort spring mod førstepladsen, da nordvestjyderne besejrede Næstved med 2-0 på eget græs.

Næstved havde hidtil været suveræne i 2.division, men det lykkedes Bo Thomsens tropper at smide lidt grus i det sjællandske maskineri.

Det var endnu engang den målfarlige ivorianer Yao Dieudonne, som bragte Thisted på vinderkurs, da han kort før første halvlegs udløb scorede til 1-0.

Et kvarter inde i anden halvleg lignede det, at Næstved alligevel skulle have noget med fra kampen, da Ahmed Hassan udlignede til 1-1, men i det 75. minut scorede anfører Asger Bust et at sine sjældne mål, da han afgjorde kampen med en scoring til slutresultatet 2-1.

- Det var en kamp, som kunne havde gået begge veje. Vi har mange chancer, men det har Næstved også, de havde bare ikke bragt den skarphed med til Thy, som har kendetegnet dem i sæsonen.

- Kampen blev derfor afgjort på standardsituationer. Målene blev scoret på frispark og hjørnespark, og der var vi heldigvis de mest kyniske, lyder det fra Thisteds træner Bo Thomsen.

Efter sejren rykker Thisted op på tredjepladsen med to point op til netop Næstved på førstepladsen.

- Vi kigger hverken op eller ned, men på næste weekend. Vi ved vi kan slå alle, men vi ønsker ikke at lægge for meget pres på os selv. Vi ønsker at holde støjen ude, så vi kan fokusere på den næste opgave, som venter, siger Bo Thomsen.

Thisted FC - Næstved 2-1 (1-0)

Mål: 1-0 Yao Dieudonne (41. minut), 1-1 Ahmed Hassan (58. minut), 2-1 Asger Bust (75. minut)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Følg snestormens rasen live - al busdrift i Nordjylland er indstillet
Luk