Tidligere AaB-angriber prøver lykken i Vendsyssel FF

Der var et par nye ansigter med ved årets første fodboldtræning for Vendsyssel FF-truppen

Der var flere prøvespillere med, da Vendsyssel FF var på træningsbanen for første gang i 2023. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Der var flere prøvespillere med, da Vendsyssel FF var på træningsbanen for første gang i 2023. Foto: Claus Søndberg

VRÅ:Efter et par dage med fysiske tests af forskellig karakter fik Vendsyssel FF-truppen torsdag lov at komme på kunstgræs. På en råkold og forblæst bane i Vrå blev fodboldåret 2023 sparket i gang for Vendsyssel-holdets vedkommende.

I store træk lignede Vendsyssel-truppen sig selv. Der var ingen Ronnie Schwartz at se. Han var syg. I hans fravær var det andre kræfter, der skulle gøre reklame for sig selv. Vendsyssel FF havde i årets første træningspas et par prøvespillere med, som først og fremmest skal vise sig frem i håbet om at få en permanent aftale med vendelboerne. 

Der er tale om Thisted FC's forsvarsspiller Jonas Hansen, og så den tidligere AaB-angriber Christian Wagner, der senest har været på kontrakt i Viborg. Sidstnævnte skabte i sin tid en del overskrifter, da han rykkede fra AaB til Viborg for to år siden. 

Gennembruddet kom aldrig i Viborg, og derfor er Christian Wagner lige nu på jagt efter en ny klub. Det må gerne blive Vendsyssel FF, hvis det står til den 19-årige angriber.

- Hvis muligheden opstår, så jeg er bestemt ikke afvisende overfor at fortsætte i Vendsyssel. I forhold til Viborg kan det virke som et lille skridt ned, for Viborg gør det jo fantastisk lige nu, men det vil være et kæmpe skridt op for mig, hvis jeg kan komme til at få spilletid i Vendsyssel, siger Christian Wagner.

Han har stået uden kontrakt de seneste måneder efter et brud med Viborg før tid.

- Jeg valgte at rive min kontrakt over i Viborg i starten af september. Jeg var også lige en tur i Norge hos Moss, men det ophold fik jeg ødelagt af en ankelskade, fortæller Christian Wagner der så fit ud til torsdagens træning. 

Henrik Pedersen gik lige på og hårdt med de taktiske instruktioner. Der er meget, der skal køres igennem inden forårspremieren i Hobro den 19. februar. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Henrik Pedersen gik lige på og hårdt med de taktiske instruktioner. Der er meget, der skal køres igennem inden forårspremieren i Hobro den 19. februar. Foto: Claus Søndberg

- Jeg er i god fysisk forfatning. Jeg er skadesfri for første gang i lang tid, så jeg har fået bygget lidt på fysisk på det seneste. Jeg føler mig klar til at give den gas, så jeg håber, at jeg snart kan finde et sted og slå mig ned, så skal jeg nok vise, hvor god jeg er. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger angriberen.

Christian Wagner har ikke set meget til spilletid i det seneste år, og derfor er det en klar prioritet at havne et sted, hvor der er gode muligheder for spilletid.

- Det er så vigtigt for mig at finde et sted, hvor jeg kan spille fast. Nu har jeg været inde omkring Viborgs førstehold, og jeg har altid været en spiller, som man har set som et talent men ikke god nok til at starte inde. Nu føler jeg, at det er på tide, at jeg viser, hvor jeg god jeg er, siger Christian Wagner. 

1. division passer godt

Om det så bliver i Vendsyssel FF, at Christian Wagner skal fortsætte sin karriere er et åbent spørgsmål, men lysten til at blive en del af Hjørring-klubbens setup er tillokkende. Ikke mindst fordi niveauet vil flugte meget godt med Christian Wagners ønske for fodboldfremtiden.

- 1. division vil være rigtig, rigtig passende for mig. Det er et mål at finde en klub på det niveau. Der er også muligheder i udlandet, men min klare førsteprioritet at blive i Danmark, og Vendsyssel FF passer fint her, fordi jeg er bosiddende i Aalborg, siger Christian Wagner.

- Jeg glæder mig bare til at finde en klub, og forhåbentligt kan det blive Vendsyssel. Det er min første træningsdag her i klubben, så det er meget tidligt i processen. Vi må bare se tiden an, men det er klart, jeg håber på en ny klub snart, siger Christian Wagner, 

Ved torsdagens træning var Jonas Hansen også med, og Thisted FC-spilleren, der blandt andet scorede i efterårets pokalkamp mod FC København, har tiltrukket sig interesse fra Vendsyssel FF, som derfor ønsker at se nærmere på den unge forsvarsspiller. Typemæssigt er der ingen tvivl om, at han passer meget godt til Vendsyssels måde at forsvare på. 

Der er en del spørgsmål omkring Vendsyssel-truppen, der dog gerne skal afklares i løbet af de kommende uger. I slutningen af januar drager Vendsyssel på træningslejr til Tyrkiet. Inden da skal man spille træningskampe mod Viborg og Silkeborg.

Jonas Hansen (t.h.) træner i disse dage med i Vendsyssel FF. Thisted FC-spilleren ses her i duel med Lasse Steffensen. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Jonas Hansen (t.h.) træner i disse dage med i Vendsyssel FF. Thisted FC-spilleren ses her i duel med Lasse Steffensen. Foto: Claus Søndberg

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.