Jammerbugt FC

Tidligere AaB'er bliver i Jammerbugt

Nikolaj Lyngø tager endnu en sæson i Jammerbugt FC

Nikolaj Lyngø tager endnu en sæson i Jammerbugt FC. Arkivfoto: Lars Pauli

Nikolaj Lyngø tager endnu en sæson i Jammerbugt FC. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Nikolaj Lyngø skal også i næste sæson spille for Jammerbugt FC.

I en pressemeddelelse fortæller 2. divisionsklubben således, at forsvarsspilleren har forlænget sin aftale frem til sommeren 2021.

- Det lå mere eller mindre lige til højrebenet at fortsætte i den klub, som har hjulpet mig, og som er et sted, hvor jeg føler mig godt tilpas, siger Nikolaj Lyngø.

22-årige Nikolaj Lyngø har fået sin fodboldopvækst i Jammerbugt, inden turen gik til AaB, hvor Lyngø i 2018 fik en enkelt superligakamp. Siden vendte han tilbage til Jammerbugt FC på en lejeaftale, inden han i 2019 spillede et halvt år i Hartford Athletic i USA under den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsens ledelse.

Før denne sæson vendte Lyngø dog tilbage til Jammerbugt FC, som han altså nu tager endnu en tørn for.

- Det er en meget glædelig nyhed. Nikolaj er en god forsvarsspiller, som har et rigtig godt spark, er god på bolden, og så sætter han en ære i at forsvare. Nikolaj var i sin bedste udgave for os, inden han prøvede fodboldlivet af i USA. Inden corona lukkede fodbolden ned, var han godt på vej tilbage til samme niveau, så det var ærgerligt, at den gode udvikling blev sat på pause

- Men der er ingen tvivl om, at Nikolaj er en vigtig brik for os fremover. Nikolaj er en dygtig spiller, som fylder godt på banen, men også socialt uden for banen. Vi har jo selv uddannet Nikolaj i ungdomsårene, sendt ham til AaB og efterfølgende haft glæden af at få ham tilbage igen. Det var en god signing for os dengang og nu er det en glædelig nyhed, at vi har forlænget samarbejdet, siger Jammerbugt-cheftræner Bo Zinck.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.