Tidligere AaB'er får trænerjob i topklub

Michael Silberbauer rykker til den schweiziske topklub FC Basel

Michael Silberbauer skifter FC Midtjylland ud med FC Basel. Arkivfoto

Michael Silberbauer skifter FC Midtjylland ud med FC Basel. Arkivfoto

FODBOLD:Den tidligere AaB-spiller Michael Silberbauer skal være assistenttræner i den schweiziske topklub FC Basel.

Det fortæller FC Midtjylland, hvor nordjyden senest har været ansat som assistenttræner på U19-holdet.

- Det ærgrer os naturligvis at miste Michael, fordi han har gjort stort indtryk i klubben, både fagligt og menneskeligt, men samtidig gør det os stolte, at vi igen har udviklet en træner, der får en stor mulighed i seniorverdenen, fortæller akademichef Flemming Broe til FC Midtjyllands hjemmeside.

I sin aktive karriere spillede Silberbauer for Young Boys og FC Biel-Bienne i Schweiz, inden han begyndte sin trænerkarriere i 2015 som assistenttræner for sidstnævnte og senere FC Luzern. Nu venter en ny opgave i FC Basel, der i den forgangne sæson blev nummer to i den schweiziske liga.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.