AaB

Tidligere AaB-stjerner fik nyt mesterskab: Vestkredsen for old boys til Aalborg KFUM

Kasper Risgård, Thomas Augustinussen og co. nappede sejren mod Odense

Både Kasper Risgård og Rasmus Würtz var med til at sikre en titel til Aalborg KFUM. Arkivfoto: Michael Koch

Både Kasper Risgård og Rasmus Würtz var med til at sikre en titel til Aalborg KFUM. Arkivfoto: Michael Koch

FODBOLD:Kasper Risgård sikrede sig onsdag aften muligheden for en tredje tredje DM-titel, da Aalborg KFUM vandt DM for old boys i vestkredsen ved at besejre AC Odense med 3-2 i finalen, der blev spillet på neutral grund i Galten.

Nu skal holdet så ud i en kamp med vinderen af en finale i Østkredsen om det endelige mesterskab.

Aalborg KFUM-mandskabet har de sidste par år løbende nappet de tidligere AaB-spillere, når de har indstillet karrieren på topplan, og med i truppen til finaleopgøret var således en perlerække af tidligere AaB-stjerner.

Med på holdet var blandt andre Kasper Risgård, der også scorede, Thomas Augustinussen, Thomas Gaardsøe, Allan Gaarde, Patrick Kristensen, Daniel Christensen, Jacob "Taz" Sørensen og Rasmus Würtz, men de var også oppe imod et Odense-mandskab med adskillige superligaprofiler.

Her var der også gensyn med en tidligere AaB'er i form af Kenneth Emil Petersen foruden navne som Morten Bisgaard, Ulrik Pedersen og Anders Møller Christensen.

Om Kenneth Emil Petersen havde svært ved at lægge sin AaB-fortid bag sig, skal være usagt, men han bragte i hvert fald Aalborg KFUM i front med et selvmål, inden Odense udlignede.

Således sluttede den ordinære tid 1-1, men det i den forlængede spilletid scorede Jacob "Taz" Sørensen og Kasper Risgård og sikrede sejren i vestkredsen. Cirka 30 AaB-fans havde taget turen til Galten og havde en fest på sidelinjen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.