Aalborg Håndbold

Tilbage til hverdagen: Aalborg Håndbold tog rolig sejr over bundproppen

De danske mestre fortsætter deres dominans i ligaens grundspil

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

HÅNDBOLD:Onsdag aften skulle Aalborg Håndbold igen i kamp. De travle håndboldherrer var tilbage i ligaen få dage efter storkampen mod Paris Saint-Germain.

Skridtet fra at møde nogle af verdens bedste håndboldspillere til at kæmpe for point i Helsinge blev dog taget med rolig hånd.

Aalborg Håndbold fortsatte kursen mod en grundspilstriumf med sejren på 32-25 over Nordsjælland Håndbold.

KAMPFAKTA

Stillinger undervejs: 4-5, 7-11, 12-17 (pause), 16-20, 20-25

Topscorer, Nordsjælland: 5 Kasper Kisum

Mål, Aalborg: 6 Sebastian Barthold, 4 Tobias Ellebæk, 4 Mads Christiansen, 4 Oliver Norlyk, 4 Janus Smarason, 2 Mark Strandgaard, 2 Buster Juul, 2 Magnus Saugstrup, 2 Benjamin Jakobsen, 1 Mishels Liaba, 1 Henrik Møllgaard

Udvisninger: Nordsjælland 2x2 minutter

Dommere: Jacob Jæger Pagh & Kalle Thygesen

Tilskuere: 869

Det var også en forventet sejr, da sjællænderne i øjeblikket agerer bundprop i Primo Tours Ligaen.

Allerede efter et kvarter havde de danske mestre slået et lille hul ned til modstanderne. Her kom de nemlig foran med tre mål. Herfra blev der holdt en stabil føring uden rigtigt at lukke kampen.

Først da Buster Juul satte et kontramål ind med ni minutter igen, så sejren ud til at være i mål. Aalborg Håndbold var her foran med seks mål.

Med få sekunder igen var det også Buster Juul, som lukkede ballet, da han scorede til 32-25.

Dermed fortsætter Aalborg Håndbold sin dominans i Primo Tours Ligaen. De har nu 23 point efter 13 kampe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst